Skønsmæssige forhøjelser af skat og moms

En skønsmæssig forhøjelse af skat eller moms kan få meget betydelige økonomiske og retlige konsekvenser – både for virksomheder og privatpersoner.

Jeg ser ofte, at Skattestyrelsen anvender skøn, når de vurderer, at et regnskab er mangelfuldt, eller at dokumentationen ikke er tilstrækkelig. I sådanne situationer fastsætter Skattestyrelsen i stedet indkomst eller momsgrundlag efter et skøn – ofte baseret på branchestandarder, privatforbrug eller indirekte beregninger.

Hvornår anvendes skøn?

Skattestyrelsen kan foretage en skønsmæssig ansættelse, hvis der eksempelvis er:

• manglende eller ufuldstændigt regnskab
• fejl i bogføring eller bilag
• uoverensstemmelser mellem indtægter og privatforbrug
• manglende dokumentation for indtægter eller fradrag

Problemet er, at disse skøn i praksis ofte bliver meget høje – og i nogle tilfælde direkte urimelige.

Det afgørende er ikke, om der skønnes – men hvordan

Skattestyrelsen har ret til at foretage et skøn, men skønnet skal være:

• sagligt
• realistisk
• tilstrækkeligt begrundet

Hvis skønnet hviler på forkerte forudsætninger eller mangelfuldt grundlag, kan det tilsidesættes.

Vores erfaring er klar:
Mange skønsmæssige forhøjelser kan reduceres væsentligt – eller helt bortfalde – hvis sagen håndteres korrekt, og der arbejdes målrettet med dokumentation og argumentation.

Det kræver ofte en grundig gennemgang af:

• regnskabsmateriale
• privatforbrug
• brancheforhold
• Skattestyrelsens metode og beregninger

Samtidig er det vigtigt at reagere hurtigt, da sagerne ofte følges op af skærpede vurderinger og i nogle tilfælde ansvarsvurdering.

Står du med en skønsmæssig forhøjelse, eller er du varslet herom, bør du få sagen vurderet hurtigst muligt.

Kontakt Skatteadvokaten for en uforpligtende vurdering af din sag.